Siena 45 - "Den lille polak"

Den 14. juli 2000 kørte vi en tur, Fruen og jeg, for at se på en båd, vi havde hørt var til salg. Men fra Frederik IX's bro kunne vi fra cyklerne se en sejlbåd på land i Toreby Sejlklub, og jeg sagde til Fruen, at vi skulle cykle over for at se på den, fordi det så ud til, at det netop var en sådan båd, vi burde kigge efter.
Da vi kom frem til det lille, smukke skib, så vi til vores overraskelse et "til salg" skilt på båden. Fruen er altid dynamisk, så hun ringede på telefonnummeret, fik prisen at vide. Uden at købe motoren med passede prisen til et beløb, min svigermor, Esther Larsen, havde foræret mig. Birte aftalte besigtigelse næste dag. Det andet skib, vi havde hørt om, lå i ruiner, og vi blev i stedet enige med Claus og Susanne om at købe deres båd, og det har vi aldrig fortrudt.

"Esther", som hun blev kaldt, er bygget i Gdansk i Polen i 1981 og hedder Siena 45. Hun er godt 6 meter lang og et par meter bred og vejer ca. 700 kg. Kølen er tung og kort og "Esther" stikker ca. 70 cm. Hun kan smyge sig ind i vige og bugter, og krydsene op og ned ad Guldborg Sund kan ske med lange "ben".
Den første sommer sejlede vi uden motor, og vindretningen afgjorde, om vi forsøgte at lægge ind på Falstersiden eller Lollandssiden nede i Nykøbing F., når vi var sejlet ned for at handle eller besøge familien.

I sommeren 2001 flottede vi os med en brugt Mariner påhængsmotor på 8 heste, og den fik nok at bestille på talrige sejladser frem og tilbage i Guldborg Sund og til Fejø, Kragenæs, Bandholm, Sakskøbing, Nysted og Vordingborg, når vindene ikke var i de rigtige hjørner eller styrker.
Et par år holdt 2-takteren, så opgav den ævred efter en tur til Fejø i sommeren 2003. Søgninger på Internettet og et par telefonopringninger førte til køb af en ny 4-takts 6-hestes Suzuki, som både monteres på den lille Siena 45 - nu "Lille Esther" - og den større BA 26, "Esther".
Sejlere diskuterer jævnligt fordele og ulemper i sammenligningen mellem påhængsmotorer og indenbordsmotorer. Her kommer ingen konklusioner eller gode råd - har ikke erfaring nok - men en påhængsmotor er unægtelig god til havnemanøvrer, hvis man husker at begynde at bremse i god tid, og skal den repareres, er den nemmere at få til mekanikeren. Mere om dette emne senere.

Med "Lille Esther" har vi prøvet lidt af hvert. Hvilke sejlere har ikke det? For blæst og bølger har hun drevet i Femøsund med motorstop og et tov i skruen. Regnen fossede ned. Motoren måtte op i cockpittet, og det lykkedes at få tovet ud og en midlertidig split sat i skruen. Vel inde i Dybvig Havn kunne jeg tørre i restauranten hos en venlig bartender, før jeg krøb i soveposen ude i kahytten med en flagermuslygte tændt for at holde varmen. Skruen faldt senere af i Bandholm. Splitten holdt ikke. Og en ny blev købt i Sundby og sat på.

Efterhånden som vi lærte hende at kende, kunne vi sejle ud i al slags vejr, så længe vi blot blev i Guldborg Sund mellem broerne, hvor bølgerne aldrig rejser sig dramatisk. Det gælder om at kunne stole på motor og sejl og være rigtigt klædt på.

Vi har haft gæster - novicer og sejlere - ombord på mindre ture. De har alle været glade for det lille skib. Hun kan jo sejle, siger de. Min bror tog med en sommer til Løgnoret, hvor vi lå for anker, mens vinden rejste sig fra nordvest, og skummet piskede på bølgerne ned gennem Guldborg Sund. Vi havde ingen motor, men storsejlet er godt til hurtige kryds, og snart kunne vi fiske fortøjningen op ved Hjelm Strand. Den sejler jo i modvind, sagde min bror, der ellers skulle kende havet. Men dette havde han ikke prøvet før. Samme år meldte han sig ind i "Sundets" sejlerskole i Svanemøllehavnen. Året efter købte han en Albin Viggen, som vi sejlede fra Roskilde til Svanemøllehavnen, og nu har han sit "blå kørekort" og har købt en større båd, Amigo. Han er glad for "Lille Esther".

Selv om "Den lille polak" ikke syner af så meget på de større og mindre vande, er hun en sejlbåd, og hun har ikke bremser på, når sejlene er sat. Det er der mange lokale motorbådsførere, som ikke ved. De ved heller ikke, at motor viger for sejl, når begge parter er lystsejlere. Nogle få gange er det først i sidste øjeblik gået op for en motorbådsfører, at han måtte vige, hvis vi ikke skulle støde sammen. Jeg kunne jo ikke bremse, og ikke vige på grund af vind og sideafmærkninger. Jeg forstod kun uvidenheden en enkelt gang. Da var både fører og gast tydeligt berusede.

Klargøring 2004.

Det varede en rum tid af den våde og kolde sejlersæson 2004, før Det lille skib kunne forlade Toreby Sejlklub og sejle til Hjelm Strands sædvanlige svajeplads. En Mariner 8 hk. som min bror havde til overs. blev monteret 23. juli, og skibet klemte sig ud mellem pælene.